HAMA Mini perler, eller bare miniperler, er en kreativ og underholdende hobby til dem, der er lidt mere trænede. Onkel Carsten anbefaler miniperler til alle, der gerne vil lave flotte perlemosaikker. Husk, at du sagtens kan bruge mønstre fra de store perler, eller for den sags skyld andre mosaikmønstre, såsom broderimønstre. Miniperlerne er noget mindre end dem, man kender fra skoler og børnehaver, og derfor anbefales de fra 10 år og op.
Miniperlerne monteres på en stiftplade, også kaldet pigbund eller bare perleplade. Pladerne findes i flere størrelser og former. Når perlerne er monteret, kan du vælge at stryge dem for at smelte perlerne sammen, pladen kan du genbruge til nye mosaikker. Brug det medfølgende strygepapir for at skåne strygejernet, og stryg ikke for længe eller for varmt!
HAMA Mini er meget små perler med en diameter på kun 2,5 mm. Derfor egner de sig bedst til voksne, som gerne vil lave flotte mosaikker med de 50 forskellige farver perler, som kan fås.
Mange kalder dem også for strygeperler eller rørperler.
Rørperler kan bruges kreativt på andre måder end "bare" mosaikbyggeri. Lav armbånd ved at føre en tråd igennem perlerne (ligesom ved grønlænderperler) eller brug perlerne løst som dekoration ved lysestager, eller som farverigt fyld i dekorative glaskolber. De små rørperler (minirørperler) er også anvendelige i håndarbejde, hvor de kan sys eller knyttes ind i mønstret.
Perlerne smelter ved høj varme, omkring 180-200 °C.